Frederik Hyldig

Flere Analytics sporingskoder på samme hjemmeside

Det kan i nogle tilfælde være brugbart at have sporingskoder fra flere forskellige Analytics-ejendomme på den samme hjemmeside. Google skriver eksempelvis:

In some cases you might want to send data to multiple web properties from a single page. This is useful for sites that have multiple owners overseeing sections of a site; each owner could view their own web property.

Mange begår den fejl, at de glemmer at lave en ny Analytics-konto til hver hjemmeside, og de ender derfor med at have samlet alle hjemmesider på den samme konto. Det er et problem, hvis de en dag vil give andre administratorrettigheder uden også at give dem adgang til dataen for de andre hjemmesider på kontoen.

Hvis du indsætter to sporingskoder på en side, kan du beholde al data i din egen konto (også fremover) og samtidig oprette en ny konto, der kører sideløbende, og som du fremover kan give andre adgang til.

Hvordan gør man?

Det er faktisk ikke særlig svært at sætte op. Det bør ikke tage mere end et par minutter, og herunder får du opskriften.

Først skal vi have fat i sporingskoden fra Analytics. Du finder den ved at logge ind på din Analytics konto og vælge Administrator i toppen. Herefter vælger du en konto og en ejendom. Under ejendommen vælger du Sporingsoplysninger og til sidst Sporingskode.

Udover X’erne i tredje sidste linje, vil din kode se sådan ud:

Nu antager jeg, at du har to eller flere af disse sporingskoder (en for hver ejendom, der skal sendes data til), som du ønsker at indsætte på den samme hjemmeside.

Du kan ikke bare indsætte hele koden for hver ejendom. Gør du det, vil de overskrive hinanden.

Du er nødt til at indsætte sporingskoden én gang og derefter lave nogle få ændringer i den, så den sender data til flere ejendomme.

Ændringen er meget simpel. Du skal faktisk blot tilføje de to linjer, som er markeret herunder. I stedet for X’erne indtaster du ID’et for den første ejendom, og i stedet for Y’erne indtaster du ID’et for den anden ejendom. I stedet for Z kan du give den et navn, men det har ingen betydning, hvad du kalder den. Du skal blot bruge det samme navn igen i den sidste linje.

Det er faktisk alt, der skal til. Vil du sende data til flere ejendomme, opretter du bare to nye linjer – en “create”-linje og en “send”-linje med matchende navn.

Sørg for at indsætte hele sporingskoden umiddelbart før det afsluttende </head>-tag på alle sider, som du vil spore på din hjemmeside.

Du kan bruge Tag Assistant til Chrome for at teste, om det fungerer korrekt. Får du ikke to grønne smileys, er der noget galt, og så får du en forklaring nederst i boksen.

google-tag-assistant

Den fulde dokumentation finder du hos Google via dette link.

Frederik Hyldig er Head of PPC hos s360 i Aarhus. Du kan fange ham på kontakt@frederikhyldig.dk eller på Google+ og LinkedIn. Læs mere om hvem Frederik er.