Frederik Hyldig

Placeringssporing med Google Analytics

Din hjemmesides placeringer i Googles søgeresultater er sjældent det vigtigste parameter, hvis du ønsker at måle effekten af arbejdet med søgemaskineoptimering. I en artikel om netop dette skriver Troels Kjems:

“Hvis I vælger at tjekke jeres placeringer i Google på udvalgte søgeord, så forudsætter I samtidig, at I har valgt de rigtige søgeord.”

Når man ønsker at spore sine placeringer ved hjælp af traditionelle værktøjer, skal man nemlig på forhånd udvælge de søgeord, man vil spore. Problemet er, at søgemaskineoptimering sjældent er så isoleret en indsats, at effekten kun ses på disse udvalgte søgeord. Arbejdet med søgemaskineoptimering påvirker derimod hele domænet og derfor hjemmesidens placeringer på et hav af forskellige søgninger.

Dermed ikke sagt, at værktøjer som eksempelvis danske Tiny Rocket Lab er ubrugelige – det er de bestemt ikke – men ville det ikke være interessant, hvis man på en eller anden måde kunne få oplyst placeringer for alle de søgeord, der driver trafik til en hjemmeside, og ikke bare de søgeord man selv har valgt at spore?

Placeringssporing for alle søgeord

Der findes faktisk et værktøj, som gør det muligt at finde denne data, og så er det endda gratis!

Se bare skærmbilledet herunder fra Google Analytics, som viser en liste over de forespørgsler (søgninger på Google), der har resulteret i eksponering af hjemmesiden. Det interessante er, at Google oplyser den gennemsnitlige position i de organiske søgeresultater for hver forespørgsel (søgeord).

Øverst er der også en graf, som viser udviklingen over tid. I eksemplet herunder kan man se, at den gennemsnitlige position for alle forespørgsler er faldende, og det tyder altså på, at hjemmesiden samlet set er blevet mere synlig i de organiske søgeresultater i denne periode.

data-i-analytics

Hvor finder man denne data?

For at få adgang til disse tal, skal man først have oprettet hjemmesiden i Google Webmaster Tools og forbundet denne konto med Analytics kontoen. Herefter kan du finde dataen under Forespørgsler i Google Analytics.

forespoergsler

Hvad kan det så bruges til?

Søgeord

Først og fremmest er det interessant at se hvilke søgeord, der driver trafik til siden. Eftersom næsten alle organiske søgeord er blevet skjult under not provided, er det her en måde, hvorpå man kan få nogle af disse oplysninger ind i Analytics igen.

Tendenser

Udover listen med søgeord er det mest interessante nok grafen, som gør det nemt at holde øje med tendenser. Det er muligt at få vist 4 forskellige parametre på grafen: CTR (klikfrekvens), eksponeringer, gennemsnitlig position og klik.

gennemsnitlig-position

Gruppering af søgeord

Selvom det er interessant at se om hele hjemmesiden i gennemsnit bliver mere synlig, så er det nok mere brugbart at kigge på grupperinger af søgeord. Ved at klikke på avanceret under grafen er det muligt at filtrere i de søgeord, der vises i tabellen og på grafen.

I eksemplet herunder har jeg brugt det til at danne en liste over alle de “hvordan”-spørgsmål, som brugerne har brugt til at finde hjemmesiden via Google.

filter

Det kunne også være, at der i øjeblikket blev arbejdet på at gøre siden mere synlig på søgninger relateret til noget med pris, og jeg derfor ville se om grafen viser, at der er en tendens til, at den gennemsnitlige position falder. Det kan opnås ved at vælge Matcher regulært udtryk og så angive hvert ord adskilt med lodrette streger.

pris-koster

Søgeord i top X

Det er muligt at få vist alle søgeord, som har en gennemsnitlig position, der er større eller mindre end en given værdi inden for det valgte datointerval. Du kan med andre ord få en liste over hvilke og hvor mange søgeord, der ligger i eksempelvis top 10 hver måned.

hvad-top-10

Der er desværre nogle begrænsninger

Mulighederne for søgeord og placeringssporing direkte i Analytics er bestemt brugbart, men træerne vokser ikke ind i himlen. – Der er desværre nogle begrænsninger, som du bør være klar over.

For det første er dataen kun tilgængelig for de seneste 90 dage.

It collects these “impressions” together with the times when users visited your site – the “clicks” – and displays these for the last 90 days.

Hvis du vil kunne gå længere tilbage end de 90 dage, er du altså nødt til at hente dataen ud fra Analytics løbende. En mindre detalje er, at der heller ikke vises data for de seneste to kalenderdage.

3-months

Man er også begrænset til 1.000 forespørgsler per dag, så hvis man har en hjemmeside med mange besøgende, skal man være klar over, at det kun er et uddrag af den totale trafik, man ser.

Der er delte meninger om, hvor valid dataen fra Google Webmaster Tools er. Ian Lurie fra Portent er ikke ligefrem begejstret og skrev i 2013:

Google Webmaster Tools query data is, as far as I can tell, completely, 100% useless. It’s not a good ‘relative comparison.’ It’s so wrong that it might actually be a bad idea to use it at all.

Jan-Willem Bobbink konkluderer følgende i 2014:

My message to everyone: think about data quality and validity before using Google Webmaster Tool data for your research, predictions or reporting purposes. It is ok to analyse trends and movements, using individual data points is not recommended.

I en artikel fra 2013 skriver Peter J. Meyers fra Moz, at dataen fra Google Webmaster Tools er omtrentlig lige så god som den data, man kan få fra andre metoder til sporing af placeringer:

[..] the four methods we considered in this study (Personalized, Incognito, Crawler, and GWT) really didn’t differ that much from each other. They all have their potential faults, but in most cases they’ll give you an answer that’s in the ballpark of reality. If you focus on relative change over time and not absolute numbers, then all four methods have some value, as long as you’re consistent.

Du bør nok ikke lægge for meget i de eksakte værdier, men brug i stedet dataen fra Google Webmaster Tools som et værktøj til at observere tendenser.

Til slut vil bare sige, at selvom du kan få vist placeringer for alle søgeord, og det er mere brugbart end placeringer for nogle få udvalgte søgeord, så er placeringer i det hele taget ikke særligt brugbare i sig selv. Citatet herunder, fra en artikel af Frederik Trovatten, er meget passende:

Spørg din bankmand, hvad han ligger vægt på og brug det som KPI.

Frederik Hyldig er Head of PPC hos s360 i Aarhus. Du kan fange ham på kontakt@frederikhyldig.dk eller på Google+ og LinkedIn. Læs mere om hvem Frederik er.