Frederik Hyldig

Er Wikipedia troværdig?

“Den frie encyklopædi som alle kan redigere” står der på forsiden af Wikipedia. De tre sidste ord beskriver både opslagsværkets styrke og dets svaghed. På den ene side gør de mange bidragsydere det muligt for Wikipedia at dække en utrolig bred vifte af emner, men på den anden side kan det skabe tvivl om, hvorvidt man kan stole på indholdet, når alle og enhver kan have skrevet det.

Jeg mener, det er uretfærdigt at kalde Wikipedia utroværdig, og jeg håber, at synspunkterne herunder vil give et nyt perspektiv til dem, som mener, at Wikipedia er mindre troværdig end traditionelle leksika og bør forbydes i landets skoler.

Kritik af Wikipedia bygger på uvidenhed

Det er mit indtryk, at mange, som mener, at Wikipedias åbne model går ud over troværdigheden, ikke er klar over, hvordan redigeringen af artikler på Wikipedia foregår. Hvis du nogensinde har forsøgt at oprette eller redigere en artikel på Wikipedia, har du sikkert erfaret, at det ikke bare er noget, man lige gør.

Har du ikke prøvet det, vil jeg anbefale, at du finder en artikel, som bare er en smule populær, og prøver at rette i den. Det er sværere, end man skulle tro – og det gælder uanset, om det er forsøg på vandalisme eller reelle rettelser.

I bogen Smarter Than You Think fortæller Clive Thompson om et hold engelskstuderende fra Canada, som fik en lidt speciel opgave. Opgaven var at skrive en artikel om en Canadisk forfatter, men artiklen skulle afleveres i form af en Wikipedia artikel.

Formålet med opgaven var at teste, om de studerende gjorde sig mere umage, når de vidste, at deres værk ville blive synligt for flere personer. Og det gjorde de. Det viste sig, at artiklerne havde bedre opbygning, og at indholdet generelt var af højere kvalitet end deres normale afleveringer.

Det interessante i denne sammenhæng er dog ikke kun, at eleverne gjorde sig mere umage, når de skrev på Wikipedia, men hvorfor de gjorde det. De studerende forklarede nemlig, at de følte sig nødsagede til at være mere omhyggelige, fordi Wikipedia fællesskabet var mere kritisk end deres egen lærer:

The reason, the students explained to her, was that their audience—the Wikipedia community—was quite gimlet-eyed and critical. They were harder “graders” than Gray herself.

Selvom alle i teorien kan bidrage til Wikipedia, ser det noget anderledes ud i praksis. Alle kan rettere forsøge at bidrage til Wikipedia, og den model er faktisk ikke så ringe.

Et produkt bliver ikke ringere fordi alle kan bidrage

Hvis den manglende tillid til Wikipedia skyldes, at alle kan bidrage, bør man kigge nærmere på en række andre tjenester. Wikipedia er nemlig ikke alene om at bruge denne åbne model.

Meget af verdens mest populære software udvikles på samme måde som Wikipedia. Inden for software-udvikling kaldes det open source, og det betyder typisk, at frivillige fra hele verden samarbejder om et projekt ved at forbedre og bygge videre på hinandens arbejde.

Tag for eksempel din webbrowser, som er det program, du bruger til at navigere rundt på internettet med. Du bruger måske browseren Firefox, som er den tredje mest populære browser i hele verden. Og så udvikles den af frivillige:

Firefox is an open source project; most of the code is contributed by our huge community of volunteers.

Mange af de hjemmesider, du besøger hver eneste dag, er desuden bygget på indholdsstyringssystemet WordPress, der også udvikles af frivillige. 60 millioner hjemmesider verden over (inklusiv den, du læser lige nu) er bygget på WordPress, og det gør det til verdens mest populære indholdsstyringssystem.

En stor del af verdens hjemmesider ligger oven i købet også på en Apache webserver, der ligesom Firefox, WordPress og Wikipedia også bliver udviklet og vedligeholdt af frivillige. Det er estimeret, at lidt over halvdelen af alle aktive hjemmesider ligger på en Apache webserver.

Hvis open source modellen skulle være upålidelig og ensbetydende med et ringere produkt, kan man undre sig over, at store som små virksomheder verden over sværger til tjenester som de tre nævnt her.

Daniel H. Pink skriver i bogen Drive, at de personer, som bidrager til open source projekter, er drevet af en indre motivation, som er stærkere end den eksterne motivation penge eksempelvis kan give:

[Lakhani and Wolf] surveyed 684 open-source developers, mostly in North America, about why they participated in these projects. Lakhani and Wolf uncovered a range of motives, but they found “that enjoyment-based intrinsic motivation, namely how creative a person feels when working on the project, is the strongest and most pervasive driver.”

Wikipedia og lignende projekter er med andre ord i stand til at tiltrække frivillig arbejdskraft, som er mere motiveret, end hvad der kan købes for penge. Hvad enten det drejer sig om et online leksikon eller software til computeren, kan det altså tyde på, at open source modellen ikke er ensbetydende med ringere kvalitet.

Relative eller absolutte tal?

Det er klart, at Wikipedias enorme antal artikler er af meget svingende kvalitet. Nogle artikler er langt bedre end selv de bedste fra traditionelle leksika, mens andre er betydeligt ringere. Men her er det vigtigt at skelne mellem det absolutte og det relative antal gode artikler. Gør man det, er det tydeligt, hvorfor Wikipedia ikke er ringere end andre opslagsværker – tværtimod.

Hvis man bedømmer kvaliteten af alle artikler fra Wikipedia og Encyclopædia Britannica på en skala fra 1 til 10, vil gennemsnittet sandsynligvis være højere på Encyclopædia Britannica. Men som Chris Anderson skriver i The Long Tail, er det gennemsnitlige niveau ikke relevant, når man vil vurdere værdien af et opslagsværk:

To put it another way, the quality range in Britannica goes from, say, 5 to 9, with an average of 7. Wikipedia goes from 0 to 10, with an average of, say, 5. But given that Wikipedia has twenty times as many entries as Britannica, your chances of finding a reasonable entry on the topic you’re looking for are actually higher on Wikipedia.

Wikipedia indeholder i dag 40 gange så mange artikler som Britannica. Mange af dem er dog korte og uden tilstrækkelige kildeangivelser, og derfor har Britannica helt sikkert et større relativt antal “gode” artikler. Men selv hvis Britannica bestod af 100 % gode artikler, ville Wikipedia samlet set stadig indeholde et større antal gode artikler. Og det er det, der tæller.

Man kan nemlig ikke vurdere et opslagsværk ud fra kvaliteten af den gennemsnitlige artikel, fordi det er ikke sådan, man bruger et leksikon. Man bør vurdere kvaliteten ud fra de artikler, man oftest har brug for. Og der er ingen tvivl om, at chancen for, at du finder en god artikel om det emne, du leder efter, er betydelig højere på Wikipedia. De mange “ekstra” artikler på Wikipedia, påvirker jo ikke ikke kvaliteten af de mange gode artikler.

Afrunding

Jeg argumenterer ikke for, at man skal stole blindt på Wikipedia eller angive det som en kilde i eksempelvis skoleopgaver. Det skal man bestemt ikke. Det skyldes dog ikke, at indholdet er upålideligt, men derimod at Wikipedia – ligesom Britannica – ikke er en kilde. Stifteren af Wikipedia, Jimmy Wales, sagde det meget godt, da han i et interview blev spurgt, om han mente elever og forskere skulle angive Wikipedia som kilde:

“No, I don’t think people should cite it, and I don’t think people should cite Britannica, either… People shouldn’t be citing encyclopedias in the first place. Wikipedia and other encyclopedias should…give good, solid background information to inform your studies for a deeper level.”

Artikler på Wikipedia fungerer altså som opsummeringer af en lang række kilder, og det gør Wikipedia til det perfekte sted at starte sin søgen efter viden. I stedet for at forbyde elever at bruge Wikipedia, burde skolerne derfor hellere undervise i, hvordan man søger viden på Wikipedia, og hvordan denne viden kan og bør bruges.

Slutteligt er det værd at huske, at der også er ulemper ved traditionelle leksika. Det er relativt få personer, som står bag udgivelserne, og det er op til denne gruppe at beslutte, hvad artiklerne skal indeholde, og hvordan det fremstilles. De traditionelle leksika er bestemt heller ikke uden faktuelle fejl, og det kan tage flere år, før de bliver rettet. Randy Pausch fortæller i bogen The Last Lecture om hans erfaringer med at være “ekspert” for et større amerikansk leksikon:

No editor ever questioned what I wrote, but I assumed that’s the World Book way. They pick an expert and trust that the expert won’t abuse the privilege. […] I have not bought the latest set of World Books. In fact, having been selected to be an author in the World Book, I now believe that Wikipedia is a perfectly fine source for your information, because I know what the quality control is for real encyclopedias.

Hvis du er interesseret i læse mere om, hvad Wikipedia gør for at sikre kvaliteten af deres indhold, kan du læse denne artikel. Du vil måske også finde denne artikel om Wikipedias pålidelighed interessant.

Frederik Hyldig er Head of PPC hos s360 i Aarhus. Du kan fange ham på kontakt@frederikhyldig.dk eller på Google+ og LinkedIn. Læs mere om hvem Frederik er.